Aalborg Kunstpavillon har stået for udstillingen Tilstedeværelse - Fraværelse i Kunsthal Nord i sommeren 2012. Vi havde lyst til at lave en utraditionel, grænseoverskridende udstilling ihukommende Asger Jorns udsagn

"Hvis man ikke går for vidt, er der ingen grund til at gå" 

 

I slutningen af august fik alle DKR medlemmer følgende indbydelse:

 

 

INDBYDELSE
 
Sommerudstilling 2012
  8/6 - 5/8

Aalborg Kunstpavillon bad i foråret multikunstneren og DKR medlemmet Carsten Schmidt-Olsen om at være med til at udarbejde et udstillingsforslag til sommerudstillingen 2012 i Kunsthal Nord. Det kom der følgende forslag ud af:

Tilstedeværelse – Fraværelse
 

Kan man være til stede, samtidig med at man er fraværende? Når et par strejf af farve på en plan flade eller et par objekter i et rum bliver kaldt kunst, skyldes det vel  den  usynlige tilstedeværelse, den personlige energi fra kunstneren. Minimalisterne arbejdede med, hvor lidt der skulle til, for at der opstod et værk.

 Carsten Schmidt – Olsen   vil undersøge det modsatte. Kan en enkelt kunstner bruge energien fra andre kunstneres værker til at frembringe et selvstændigt kunstværk? Carsten  vil lave en totalinstallation, der bliver hans kunstværk. Men byggeklodserne vil være andre kunstneres værker. Installationen vil blive en undersøgelse af, om han med andre kunstneres personligt udførte værker, vil kunne skabe et værk, der fremstår som hans eget. Og af om den energi og personlighed, der ligger i de deltagende kunstneres værker, stadig vil være til stede i det nye værk. Installationen kommer til at fylde den store hal, samt det i forlængelse liggende højloftede rum i Kunsthal Nord. De enkelte kunstnere vælger selv hvilke og hvor mange - flere er bedre end færre - værker, der skal indgå. Der er ingen begrænsning på arten, størrelsen eller materialerne for de enkelte kunstværker, og alle indsendte værker kommer i brug. Alle deltagende kunstnere vil blive krediteret med navns nævnelse i pr. materialet.

 

 Venlig hilsen
Bestyrelsen
 
Deltagende kunstnere

Martin Barslev
Kirsten Brøndum
Søren Friis
Annette Gerlif
Janice Hunter
Søren Gøttrup og Britta Madsen
Ragnhild Joest Harbeck
Lene Palm Larsen
Leif Lemmiche
Annette Falk Lund
Per Børge Maltesen
Birthe Markmann
Grethe Mariann Maurseth
Per Kragh Møller
Mogens Otto Nielsen
Peter Nielsen
Bent Axel Olesen
Kristin Falck Saghaug
Lars Skovfoged
Gorm Spaabæk
Laila Stenderup
Mogens Stenderup
Oscar Vela
Dorte Visby
Anna Grethe Aaen